Helt til Rotterne…
(FB@2018-05-28)
Det er sen aften og jeg går i gården med affald hvor jeg bemærker at den gamle lappede kloak er gravet fri… det løber mig koldt ned af ryggen da jeg pludselig mindes en grum gyser historie jeg læste som ganske ung… The Rats af James Herbert…
Herbert’s gennembrud som horror forfatter blev første gang udgivet i 1974 og var på ingen måde skrevet til den litterære elite. En brutal og skræmmende historie som tager sit udgangspunkt i efterkrigstidens fattigste kvartere i London, hvor små skæbnefortællinger skaber den helt rigtige uhyggelige stemning før byens befolkning for alvor møder et grusomt endeligt som nederste led i fødekæden… og det er da smart at katastrofen udgøres af et dyr man ofte møder mørke og tillukkede steder, for således er historien perfekt bygget op til at skabe fobi i et ungt påvirkeligt sind… tusind tak for bogen farmand!!!
Bogens popularitet blev udgangspunktet for en konvertering til tidens 8-bit formater 10 år senere og det blev et vellykket og usædvanligt genremiks af et spil med elementer fra strategi, eventyr og ressource fordeling… lyder det kedeligt? så kan jeg afsløre at det med små effektive effekter har bevaret en intens og skræmmende stemning, så sluk bare lyset og spil det i nattens mulm og mørke… med lidt held har du noget nyt at blære dig med, næste gang du hulker ud hos hos hjernevrideren…
Bedst som man sidder og fordeler de sparsomme styrker på kortet efter nyheder om angreb rundt om i London, lyder der en sirene som opstart til et af spillets eventyr sekvenser, en stadigt hurtigere lyd af en hjerterytme i baggrunden skaber følelsen af panik, mens man i realtid forsøger at redde mere eller mindre vigtige personer fra at ende som en rengjort bunke knogler og i disse sekvenser introduceredes man til et af de første point & click interface i spilhistorien. At se selve tekstfeltet smuldre, fyldes med rotter og smøres ind i blod ved angreb føles skræmmende genialt selv idag… og dør centrale personer fordi du ikke kan gennemskue hvordan de skal reddes, så er spillet forbi… så det ville du da ikke gøre bare for at nyde dødsscenerne… vel?
Spillets største svaghed var et utroligt kompliceret loadsystem på bånd… så hvis spillet’s onde stemning ikke fik knækket dig, var der gode chancer for at der røg en kassettebåndoptager i ny og næ når tålmodigheden slap op og du får syvende gang måtte starte forfra med at loade… lige til at tude over hvis ikke man er typen der elsker at se maling tørre… men nutidens emulatoriske vidundere giver os muligheden for at snyde os for den slags karakteropbyggende træning og bare gå direkte igang med at redde de uskyldige…
Der er ikke meget hjælp at hente i spillets manual hvis man konstant løbes over ende af de 
muterede gnavere, men med lidt stædighed er det nu heller ikke det sværeste spil at gennemføre, husk bare at få afsat ressourcer til at forske i rotterne og brug brandfolk til at nedkæmpe rotteangreb i begyndelsen for dem kan du bedre undvære senere og det tager en rum tid før staten indser at hæren skal sættes ind… du har ikke råd til fine fornemmelser, bare afsted med slangetæmmerne mod en sikker død og lad strisserne hygge sig lidt endnu med kaffe og sandkage…
Et sjældent eksempel på et spil der har bevaret meget af den oprindelige stemning fra en bog og blandt C64 gysere troner The Rats med nervepirrende intensitet og uhygge. Det er ikke et grafisk vidunder og sikkert heller ikke alles kop the, men en lidt glemt klassiker som klart kan anbefales…
Spillets Wiki side
https://www.c64-wiki.com/wiki/The_Rats
Youtube video
