… det ultra populære spil af Jon Hare og Chris Yates, var både et inspirerende nytænkt og gennemført spilkoncept, det var yderst spilbart med en fin indlæringskurve og en anderledes styringsmekanisme der med erfaring bidrog til spildynamiken, det var sjovt og både visuelt og lydmæssigt i topklasse og det gav anmelderne stof til eftertanke…

Senere samme år hædres det af Zzap i en shooter special og ved årsskiftet er det allerede læsernes næstbedste spil på platformen…

http://www.zzap64.co.uk/cgi-bin/displayreview.pl?reviewid=13

http://www.zzap64.co.uk/cgi-bin/displaypage.pl…

Farveløst kan man ikke kalde spillet, men ikke desto mindre er det stjålne farver der skal indsamles og de trist grålige baner vi starter på, vil så forvandle sig, farve for farve. Det er kun muligt at indsamle farve med en hjælpekugle, der enten styres mens Wizball står stille eller kontrolleres af spiller to, hvilket absolut kan anbefales hvis man vil opleve spillet fra sin bedste side. Bedre styring er i øvrigt en af de ting der kan tilkøbes, så hvis den usædvanlige styring virker hæmmende så er der hjælp at hente senere i spillet.

Martin Galway stod for den fremragende titelmusik og spillets øvrige lydeffekter i samarbejde med spillets skabere… titelmusikken er også kendt for en af SID chippens bedste guitarsoloer, en chance som Reyn Ouwehand ikke lod gå sin næse forbi i en af sine mange youtube video fortolkninger af klassisk C64 musik, en samling som efterhånden udgør et fint bibliotek.

https://m.youtube.com/watch?v=PTSUR3RHh9M

http://www.vgmpf.com/Wiki/index.php?title=Wizball_%28C6