Thalamus

(FB@2015-09-02)

Da udgiverne bag det populære blad Zzap 64 besluttede at skabe et spilstudio, blev der blandt andre ansat profilen Gary “Gaz” Liddon fra bladet, Rob Hubbard som ikke kræver præsentation og en ukendt finsk programmør ved navn Stavros Fasoulas.

Stavros skulle vise sig at være et fantastisk godt parti… Sanxion, Delta og Quedex var alle hans spil og de udfordrede reflekserne og hukommelsen for mønstre i angreb og opgaver, dog ikke altid med den bedste grafik, et bevidst fravalg for at fokusere på flydende bevægelse. Selve præsentationen af spil fra Thalamus, var dog til gengæld legendarisk og især deres loaders var meget flotte og med fantastisk musik.

Sanxion som splitscreen top/sideway shooter, fik gode anmeldelser i Zzap (til hørbare protester fra andre udgivere grundet tilhørsforholdet), men da det har en stejl indlæringskurve og en (for shootere) uvant gravitations påvirkning, er det absolut ikke en shooter for alle. Load musik af Rob Hubbard er fantastisk og høres her i et flot remake af Matt Gray…

originalen her…

Delta blev Fasoulas mest berømte spil, ikke de højeste ratings ved udgivelsen og især en manglende afslutning afholdt mange fra at give spillet en chance. Men det er stadig et af den slags spil som har holdt ud som favorit for mange gennem flere årtier. En horisontal shooter med en meget flydende scroll routine og ultra præcis sprite detection. Det dannede skole for denne type shooters i mange år efter sin udgivelse og er kendetegnet ved programmering i en meget høj teknisk kvalitet.

Rob Hubbard’s menu musik fra Delta er et af de mest brugte demo temaer i brødkassens historie, en ørehænger som man næsten ikke kommer uden om at have hørt, hvis man havde crackede spil… lad ørene frydes!

Quedex var ifølge Fasoulas, det bedste program han nogensinde havde skabt. Et puzzle spil som, udover frustration og arrigskab, skulle træne de nødvendige reflekser til shooters og trænet det blev de! Tårnhøj sværhedsgrad hvis joysticket ikke var præcist nok, så drop bare QuickShot II og grib fat i The Arcade, hvis ikke det skal ende med et blodbad… 10 baner i valgfri rækkefølge, skal gennemføres for at nå frem til en af de elendigste afslutningsscener i spilhistorien, heldigvis er det jo spillet og ikke afslutningen som er det vigtigste, når reflekserne skal pudses af…

Armalyte er ikke et Fasoulas spil, men  da det er kendt som Delta II, fortjener denne shooter som mange kalder C64’s bedste, alligevel en fodnote. På alle måder et flot spil og meget kendetegnende for hvor høj kvalitet Thalamus stod for. Grafik, musik og teknik i absolut topklasse, gennemtænkt spildesign og sågar en flot afslutning, hvad mere kan man forlange… måske sker der lidt for meget ad gangen, men det er nok bare mig der er gammel… mulighed for two-player gav spillet en ny facet frem for det tidligere Delta, som Armalyte i øvrigt heller ikke havde meget til fælles med…