Tous le Matins du Monde… (2015-11-14)

Tous le Matins du Monde…

(FB@2015-11-14)

“Alle morgener på jorden… kommer ikke tilbage.”, værdsæt det smukke i livet, mens du kan…

Lad os tage på en lille rejse sammen, en rejse tilbage til et gyldent daggry for en livslang fælles hengivenhed…. Vi befinder os hvor grundstenen netop lægges i et værk, der skal danne en passion for den unge nye generation, et magisk øjeblik ved skabelsen af værktøjet for fantasiske eventyr og oplevelser, den spædeste begyndelse for underholdning på Commodore 64.

Men det er som en pandora’s æske uden indhold, det er en ren tavle der nu skal skrives på og inspirationen til de første spil kommer selvfølgelig fra det etablerede, fra arkadehallernes højt besungne tidsløse klassikere og det allerførste spil på den spæde nye computer er… Jupiter Lander.

Commodore’s egen spildivision oversætter en række populære titler til den indledende og vigtige portefølje af lanceringstitler. Der investeres i licenser på arkadespil, da disse før har vist sig at sælge godt. Dygtige pionere på den nye platform formår, trods et stort tidspres at have flere titler klar, alle i et flot komplementært design til computerens originale indpakning og alle på flotte sorte små cartridges… det er et øjeblik af overordentlig skønhed, så lad os dvæle lidt ved et par ganske tilfældigt udvalgte titler…

Jupiter Lander
Det er her alting begynder, her det hele starter. Lunar Lander var arkade oplægget, der i en simpel udgave oversættes fra den lille storebror vic20. Der er dog skår i glæden over det nye, for kritiske røster lyder over mangel på styring, dårligere lyd og grafik samt et ensformigt spilforløb. Men hør lige den indledende fanfare, der er ikke mange klassiske mesterværker, som vækker samme genkendelsens glæde, ikonisk siger jeg bare og som den tidligste pionér, er det slet ikke så ringe udført endda, skal selvfølgelig afprøves af historiske årsager!

Genren blev langt senere forgyldt med gravitations hittet Thrust!, som tog fysik model og tilføjede diversitet og spandevis af action.

Youtube video
https://m.youtube.com/watch?v=iGIqXRdaPWo

Spillets wiki
https://www.c64-wiki.com/index.php/Jupiter_Lander

Arkade original
http://www.arcade-museum.com/game_detail.php?game_id=8465

Gorf
Lad os spole tiden lidt frem, men kun en lille smule. Commodore 64 er blevet en kæmpe succes, børn af fædre, der har investeret i en af de nymodens computere for at ‘fremme’ deres uddannelse, plager farmand om at købe rumskyde spillet Gorf, frisk konverteret fra arkade versionen. Navnet markedsføres som et akronym for Galactic Orbiting Robot Force, men er pudsigt nok også lig med Frog stavet bagfra, hvilket er programmøren Jamie Fenton’s kælenavn. Jamie var en løjerlig enspænder, der nu om stunder i øvrigt er sprunget ud som transseksuel kvinde. Der har været myter om opfølgeren i årtier, indtil man for nylig fik digitaliseret en tidlig video af Fenton der spiller prototypen, mens han selv laver lydeffekter… don’t ask!

Gorf er et blandingsprodukt af eksisterende rumskydespil som Space Invader og Galaxian, med fem forskellige baner ledende frem til et opgør med Gorfianernes flagskib. Banen med Galaxian temaet blev dog udeladt ved konverteringen grundet rettigheder, en stor skuffelse, men ikke noget der gør spillet uspilbart.

Arkade originalen introducerede som et af de første, en robot stemme, der kom med primært hånende kommentarer til spillet, en meget metalisk lyd som kan være svær at forstå og som gjorde spillet en anelse uhyggeligt, lige noget for drenge! Utroligt nok blev spillet lanceret på C64 med samme mulighed, hvis man sætter spillet i udvidelsesmodulet Magic Voice er der dømt enerverende og metallisk lydende, hånlig robotlatter.

Som en ægte klassiker er der masser af udfordring i den støt stigende sværhedsgrad og meget langt op til highscores sat af spillets mange fans. Men det er selvfølgelig begrænset hvor længe man kan fastholde interessen af gangen, der slides også godt på de små mikroswitch’ i joysticket. Husk at der kun kan affyres et skud ad gangen, et nyt skud erstatter blot det gamle… hmm…

Magic Voice tysk wiki
https://www.c64-wiki.de/index.php/Magic_Voice

Youtube video
https://m.youtube.com/watch?v=iok1AFnm9_A

Spillets wiki
https://www.c64-wiki.com/index.php/Gorf

Arkade original
http://www.arcade-museum.com/game_detail.php…

Wizard of Wor
Sidst men ikke mindst! Arkade klassikeren over dem alle, min absolutte c64 arkadefavorit, som endelig faldt ned i kurven forleden, et uomtvisteligt bevis på at julemanden findes og belønner meget artige drenge! WoW ser ikke ud af meget, men har et effektivt farveskema i neon tydelige farver som hjælper lidt på overblikket når det går stærkt. Modstanderne i den interdimensionelle labyrint udgøres af forskellige væsener, din med/modspiller og den onde troldmand af Wor selv.

Udmærket highscore motiveret singleplayer del, som med enkle regler og delvis random udfordringer, aldrig bliver helt forudsigeligt. Men er i to eller flere, så er der virkelig lagt i kakkelovnen til en aften med øl og fantastiske spiloplevelser. Både som co-op og deathmatch er der mange timers højtråbende underholdning, der findes bare ikke mange bedre spil til en turnering mellem venner…

Magic Voice udnyttes om muligt endnu bedre her end i Gorf, med små tricks udvidedes ordforrådet i modulet og troldmandens metalliske latter giver labyrinten en helt særlig ondskabsfuld atmosfære. Når det er sagt, så kan det også gå én lidt på nerverne efter et stykke tid.

I’m the Wizard, not You!

Youtube video
https://m.youtube.com/watch?v=LYJ5_bMLwpU

Spillets wiki
https://www.c64-wiki.com/index.php/Wizard_of_Wor

Arkade original
http://www.arcade-museum.com/game_detail.php?game_id=10459

1797399_10153725975322838_8746657648705829998_n 11124243_10153725975072838_2836514961039047075_o 12118998_10153725975792838_3723597867929032028_n 12208279_10153725975442838_3806531097709842740_n 12219377_10153725975962838_361672799292095717_n 12219456_10153725974952838_8198223360755914858_n 12219492_10153725975222838_2448057624434866443_n 12219589_10153725975147838_2172119103707095519_n 12227182_10153725975672838_6480985033047644549_n 12227609_10153725975207838_4547888329203937465_n 12227746_10153725975412838_2600244678789758368_n 12234852_10153725974937838_3884359100129059855_n 12239503_10153725975037838_5795194566627814729_n 12239982_10153725975027838_7397404804633296168_n 12241207_10153725975982838_5096757278843788445_n 12241585_10153725976042838_360749418775876212_n 12243044_10153725975302838_1120306618981231108_n 12243427_10153725975162838_3114229199924847257_n 12246814_10153725975657838_8992137836500225786_n 12246971_10153725975537838_6397863376233338620_n 12249658_10153725975842838_214989593610462512_n 12249874_10153725975587838_8783363178531016241_n 12250072_10153725975082838_7027100525444134857_n